FabLab@SCHOOLdk SILKEBORG


Silkeborg Kommune


I Silkeborg Kommune finder du FabLab@SCHOOLdk i det centrale FabLab på Campus Bindslevsplads. Her uddannes undervisere til FabLab pionerer i dagtimerne, mens der er offentlig adgang for borgere tirsdag og torsdag eftermiddag.

Link: http://campusbindslevsplads.dk/index.php/fablab/om-fablab/

FabLab er en del af Skoleafdelingens Videncenter for designtænkning og digital fabrikation. Videncentret har fokus på innovativ undervisning, digital fabrikation, designtænkning og 21st Century Skills

FabLab Silkeborg

Som en del af Videnscentret er der et værksted som kaldes et Fablab. FabLab er en forkortelse for Fabrikations Laboratorium. Det er et værksted hvor skoleelever fremstiller næsten alt med de nyeste digitale teknologier.

Videncentret har til formål at inspirere elever til at bruge nye digitale teknologier samt give dem kompetencer, mod og lyst til at eksperimentere sig frem til løsninger på problemstillinger fra deres egen virkelighed.

Digital fabrikation er en betegnelse for næste generations it, som bruges til at designe og fremstille fysiske ting. I FabLab kombineres eksempelvis programmeringsværktøjer, 3D-printere og laserskærere med forskellige former for materialer, som eleverne i ’hands-on’-aktiviteter lærer at designe og fremstille prototyper og produkter med.

Det er en grundtanke inden for digital fabrikation, at børn og unge ikke alene skal forbruge medier og teknologi. De skal også kunne tænke teknologi ind som en naturlig del af problemløsning i deres hverdag samt lære at forholde sig kritisk til de teknologier, de omgå. Det er en del af den almene dannelse i vor tid.

FabLab faciliterer endvidere muligheden for, at erhvervsliv og skole på et tidligt tidspunkt i elevernes liv kan samarbejde om at udvikle mulige løsninger på virkelighedens problemer.

Videncentret tilstræber at kunne afdække og imødekomme behovet for viden og kompetencer via forskningssamarbejder med AArhus Universitet og ved deltagelse i lokale og nationale udviklingsprojekter inden for centrets fagområde. Centret søger ligeledes at udvikle nye former for kompetenceudvikling på forskellige niveauer for lærere, pædagoger og ledere gennem samarbejde med universiteter og VIA.

Hvis du gerne vil høre mere om videncentret så er de meget velkommen til at kontakte:

Jette Hundahl Mikkelsen

Projektleder for Videncentret og FabLab Silkeborg

23716800


Find os


FabLab Silkeborg

  • Bindslevs Plads 17
    8600 Silkeborg