Lærerrollen i designprocesser og digital fabrikation

Print Friendly, PDF & Email

I dette undervisningsforløb skal du og dine elever arbejde med dilemmaet omkring e-waste (elektronisk affald).


Målgruppe: 7.-9. klasse


Teknologier

Makey Makey, Little Bits, Scratch og Sphero

Udarbejdet af:

Mette Hardis Jakobsen

Mårslet Skole


Michael Hjardgaard Andresen

Gammelgaardsskolen



Bill Vernegren

Ellevangskolen


Peter Kessel Overgaard

Risskov Skole


Lærervejledning

I det følgende forklares, hvordan forløbet er bygget op, og der linkes til lektionsplaner, aktivi‑ tetsbeskrivelser, materialelister og læringsmål, men først en kort præsentation af design- cirklen, der er forløbets procesmodel.



Designprocessens struktur

Undervisningsforløbet bygger på Aarhus Universitets procesmodel for FabLab-forløb; Designcirklen. Designopgaven er processens udgangspunktet, og cirklen skal understrege processens iterative struktur. En struktur, hvor eleverne bevæger sig rundt mellem designcirklens elementer som i en opadgående spiral, hvor elevernes idéer hele tiden forfines og forbedres.

1. Forberede og forstå designopgave. 2. Lave feltstudier i den designkontekst de skal designe til. 3. Idégenere designkoncepter. 4. Konstruere modeller af deres designkoncept vha. bl.a. digital fabrikation. 5. Argumentere, justere og teste. 6. Reflektere, formidle og præsentere deres designproces og designidé.

(Veerasawmy og Smith, 2016, p. 3-5)
Se evt. denne eksemplariske video (Lass Lassen 2016)


Figur 1. Veerasawmy og Smith (2016)

Figur 1. Veerasawmy og Smith (2016)


1. Præsentation af designopgaven

Første undervisningsgang handler om at præsentere eleverne for designopgaven og designcirklen.

Design brief:
Hvordan håndterer vi brugt elektronik i Danmark?
Er der behov for at håndteringen gentænkes?
Designkrav:
I skal skabe opmærksomhed om - ved hjælp af et interaktivt produkt.

Formål

  • Eleven oplever e-waste-dilemmaet som nærværende.
  • Eleven har forståelse for designopgaven og designkravene.
  • Eleven har hands-on erfaring med flere af designcirklens faser.
  • Eleven har stiftet bekendtskab med mockups/prototyper.

Forberedelse

  • Materialer: Modellervoks, papir, post-its, map, blyanter og farver
  • Gruppedannelse: Tænk på at blande elevernes kompetencer, så der er teknikkyndige, tegnere, igangsættere og krøllede hjerner i alle grupper.
  • Del et spørgeskema om e-waste med eleverne fx i Google Classroom.
  • En præsentation af dilemmaet, designopgaven, designprocessen.
  • I lektionsplanen findes tre forslag til forberedende øvelser: Med kommunikation, faglig læsning og teknologi ( se lektionsplan )
  • Handouts:
    • Skabelon til mapping af elektronik i hjemmet udprintes
    • Interview-øvelsen udprintes
    • Designopgaven udprintes og gives til eleverne.

Lektionsplan ( se lektionsplan )

Opvarmning
  • Øvelse: Associationsteknik: Riv en post-it over tre gange. Vælge det stykke ud som ser mest spændende ud. Få en association og tegn den på papirstumpen.
Tjek ind øvelse
  • Synliggøre elevernes forforståelse med henblik på senere at kunne dokumentere deres rejse mod opmærksomhed ( Google form ) Brugerrejse
  • Et godt værktøj til at kortlægge, hvordan din bruger agerer i forhold til dit e-waste dilemma. Du følger brugeren (i dette tilfælde dig selv) fra han får sin mobiltelefon, til han er færdige med at bruge den – og evt. vil skille sig af med den. Præsentation af dilemmaet, designopgave og designcirklen ( Slides ).
  • “Riv en post-it” og brugerrejsen bruges som eksempler på feltstudier og idègenerering.
  • Øvelser med mockups bruges til illustration af overgangen fra idégenerering til fabrikation i designcirklen.
Introduktion af mapping-opgave Exit ticket: Tre ting du nu ved mere om
  • Elevens egen refleksion giver læreren et indblik i elevernes læringsudbytte og et godt grundlag for refleksion over egen praksis:
    • Fokus At give eleverne en klar og tydelig forståelse for designopgaven, designprocessens faser og designkravene. Mange af eleverne vil sikkert allerede i denne fase begynde at komme med idéer til, hvad der kan designes. Deres umiddelbare idéer anerkendes, men parkeres indtil videre. Vi skal længere i undersøgelsen af e-wastedilemmaet, før de kan komme med kvalificerede og velbegrundede designidéer.
    • Materialer Modellervoks, papir, post-its, map, blyanter og farver

2. Feltstudie

For at gøre e-wastedilemmaet så nærværende som muligt, har vi valgt at gøre eleverne og deres familier til designprocessens målgruppe. Udover familieinterviewet skal klassen også besøge en genbrugsstation for at søge specialviden om genbrug af elektronikaffald.

Formål

  • Eleven oplever e-wastedilemmaet som nærværende.
  • Blive målrettet i sine feltstudier og forbinde dette til designcirklen. Forberedelse.
  • Udprintning af elevernes billeder af pensioneret elektronik.
  • Interview-øvelsen udprintes.
  • Anskaf en rulle papir til researchplanchen.
  • Anskaf danmarkskort og skær evt. cirkler i vinyl.

Program for aktiviteter ( se lektionsplan )

Research planche
  • Grupperne får udleveret en rulle brunt papir, som skal fungere som researchplanche. Planchen samler: Tegningen af brugerrejsen, mapping opgaven, familieinterview og billeder fra husstanden af “pensioneret” elektronik.
Opskalering
  • Hvor meget elektronik har vi glemt at aflevere til genbrug? Elevernes egne tal opskaleres til national målestok - dette skæres i vinyl og klistres på et danmarkskort.
Hangout
  • Eleverne præsenterer resultaterne af deres interview og mapping for gruppen. Status på gruppens feltstudie præsenteres via Hangout til en anden klasse, der også arbejder med e-waste.
Forbered besøg på genbrugsstationen
  • Brainstorm: Hvad kunne være spændende at undersøge? Hvad mangler vi viden om?
Exit ticket: Tre ting du nu ved mere om
  • Elevens egen refleksion giver læreren et indblik i elevernes læringsudbytte og et godt grundlag for refleksion over egen praksis.

Materialer

Sakse, lim, tape, vinyl, papir, post-its, map, danmarkskort, blyanter og farver